Skip to content

Guided Imagery and Music

Personal tools
You are here: Home » Musikken » Om et musikprogram

Om et musikprogram

Document Actions

DEATH/REBIRTH

1: Wagner: Götterdämmerung: Siegfrieds sørgemarch
2: Rachmaninoff: De dødes ø
3: Bach: Messe i H-mol, Et incarnatus, Crucifixus
4: Mahler: Das Lied von der Erde, Der Abschied

Dette programs kraftfulde musik kan benyttes til mennesker med et stærkt ego, som arbejder med eksisentielle temaer med alle de stærke følelser som er aktive i en død/genfødsels process, f.eks. angst, depression, sorg, skyld, men også sejrsfølelser og håb om en ny begyndelse.

De følgende oliepasteller er inspireret af musikken.

 

Wagner

Rachmaninoff

Bach

Mahler

Det at male eller bevæge sig til musikken kan være måder, som terapeuten kan benytte -udover den traditionelle musikanalyse- for at lære musikken at kende og for at leve sig ind i dens potentialer.

Wagnerpastellen afspejler musikkens tragiske, højtidelige, sorgfulde, men også majestætiske og værdige stemning samt de kraftfulde udbrud, som lover om styrke og sejr gennem konfrontationen med tab eller (symbolsk)død. Lytteren kan møde sin dødsangst, men kan også forbinde sig med overlevelsens indre styrke.

Rachmaninoffpastellen er inspireret af musikkens stigende og faldende uforløste melodiske bevægelser.

Musikken kan opleves som en smeltedigel, som bringer lytteren dybt ind i udforskningen af følelser af død og destruktion.

De mere rolige afsnit og durdelen i musikken kan give lytteren ro fra det intense arbejde og mod slutningen bevæge sig mod accept og hvile.

Bachpastellen koncentrerer sig om det statiske, det lidelsesfulde, men dog meget balancerede i musikken.

I "Crucifixus" (korsfæstelsen) udtrykker Bach den dybeste lidelse gennem det koncentrerede orkestrale materiale med bassens kromatisk nedadgående bevægelse, som sætter en knugende og spændingsfyldt ramme om de fugerede bevægelser i de lavmælte korstemmer.

Lytteren kan bevæge sig ind i den spirituelle dimension af lidelse og død, og gennem accepten langsomt vende sig mod en ny begyndelse.

Hos Mahler er musikkens begyndelse fuld af mørke og sorg (mol), men skifter til drømmende, længselsfulde og blide stemninger og visioner om nyt liv (dur).

De rolige farveskift i pastellen er inspireret af dette. Lytteren kan nu forbinde sig med håb og nyt liv som menneske i denne verden.

Pasteller: Kirsten Toksvig

Created by bo
Last modified 2005-11-10 01:15
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: